Undgå madspild

Når du laver mad, er der flere gode råd til, hvordan du kan undgå madspild.

Lav kun den mængde mad, som du og dine gæster kan spise.
Hvis du alligevel laver for meget mad, så gem resten i køleskabet til næste dag eller i fryseren til senere brug.
Hvis du kun laver mad til dig selv, kan det være en god idé at lave en dobbelt portion og fryse den ene ned.
Brug så vidt muligt rester fra andre måltider i din madlavning.

Læs mere om de enkelte punkter nedenfor.

Gem rester

Som udgangspunkt kan alle rester gemmes, så længe de ikke har stået for længe på bordet. Varm og lun mad, der har stået fremme mere end 3 timer, skal du smide ud, og vær opmærksom på, at du får nedkølet dine rester korrekt. Bliver dine rester ikke nedkølet tilstrækkeligt hurtigt, har bakterierne god tid til at dannes og formere sig.

Det er vigtigt, at madrester gemmes på den rigtige måde – på køl eller i fryser – alt efter, hvad de kan bruges til.

Gem på køl

Sådan gemmer du rester i køleskabet

Pak resterne væk i en plastikbøtte med låg eller i en frysepose, der kan lukkes.
Skriv indhold og dato på et klistermærke eller på posen.
Brug resterne efter en eller to dage.

Gem i fryser

Sådan gemmer du rester i fryseren

Pak resterne i fryseposer.
Skriv dato og indhold på posen.
Du kan fryse både råt og tilberedt kød og fisk.

Kød: Råt kød kan ligge i fryseren i 3 måneder, mens det tilberedte kød kan holde sig 1 måned.

Fisk: Rå fisk kan ligge i fryseren i 1 måned, mens det tilberedte fisk kan holde sig 3 uger.

Grøntsager: Grøntsager fryser bedst, hvis de er tilberedt, altså kogt eller stegt. Grøn salat kan ikke fryses. Hvis du har en rest friske champignoner eller gulerødder, så får du det bedste resultat, hvis du tilbereder dem, inden du fryser dem. Når grønsagerne tør op igen, har de mistet deres sprødhed. Det er derfor bedst at bruge dem i sovs eller supper. De har stadig masser af smag!

Optø korrekt

Sådan skal du optø:

Tag de frosne rester ud af fryseren 1 dag før, de skal bruges.
Tø resterne op i køleskabet, gerne på nederste hylde.
Husk at lægge kødet i en skål, så der ikke løber vand ud på de andre madvarer i køleskabet.

Idéer til brug af rester

Rester fra aftensmaden kan bruges, som de er eller laves om til nye retter. Det giver en god variation på dit frokostbord. Du kan for eksempel lave biksemad, hvis der er steg og kartofler tilovers. Eller du kan bruge rester som ingredienser i en pålægssalat. Og der er mange andre muligheder.

Hvis du har meget tilovers, kan du fryse det og bruge det som et helt måltid en anden dag.

Se alle vores opskrifter på mad, hvor du nemt kan bruge rester her.

Madplan giver overblik

En madplan for en uge, kan hjælpe dig med at bruge dine madrester struktureret. Hvis du for eksempel planlægger kogte kartofler mandag, kan du lave en smule ekstra og så planlægge brasede kartofler dagen efter. Du kan også prøve at anvende resterne på en nye måde, så du laver en ny ret.

De fleste madvarer kan sagtens holde sig to-tre dage i køleskabet. Sørg dog for at få dem brugt næste dag eller dagen efter, så du ikke pludselig mister overblikket over, hvad der er i køleskabet.

Nedkøling og opvarmning

Hvis du vil gemme rester, skal du sørge for, at de bliver hurtigt kølet ned. Tager det for lang tid, får bakterier tid til at dannes og formere sig.

Sådan skal du køle mad ned

Der må max gå 4 timer fra maden er 65 grader, til den er 10 grader. Det vil altså sige, at har maden stået fremme på bordet eller på den slukkede kogeplade uden at komme på køl i 4 timer, skal du ikke gemme den, men smide den ud.

Gode råd:

Kom altid rester af mad i køleskabet så hurtigt som muligt.
Brug ikke for store beholdere til maden.
Lad være med at overfylde dit køleskab. Der skal være plads til, at luften kan cirkulere.
Temperaturen i køleskabet skal højst være +5 grader. Det er derfor en god idé med et termometer, så du kan holde øje med temperaturen.

Læs Fødevarestyrelsens retningslinjer for korrekt nedkøling her.

Sådan genopvarmer du mad

Sørg for, at maden bliver rigtig varm. Bakterier dræbes ved 75 grader.
Hvis du varmer maden op i en gryde, så rør rundt med jævne mellemrum. På den måde sikrer du, at varmen fordeler sig i hele retten.

Fakta og myter om genopvarmning

Det er en myte, at man kun kan genopvarme maden en gang. Du kan godt genopvarme maden flere gange. Det som kan påvirkes er den kulinariske kvalitet – altså smag og konsistens.

Du skal bare være opmærksom på, at nedkøle maden korrekt og genopvarme den til minimum 75 grader.

Mælk og fløde

Retter med mælk og fløde kan du godt genopvarme, så længe retten varmes op til minimum 75 grader.

Persille og spinat

Tilberedt: Hvis persille og spinat er tilberedt med fra starten, kan retten eller sovsen uden problemer genopvarmes.

Frisk: Hvis persille og spinat bruges frisk som drys på maden, så skal du ikke genopvarme maden. Så er der nemlig risiko for jordbakterier. Hold derfor det friske drys i en skål ved siden af og genopvarm maden for sig.

Hindbær (og bær generelt)

Frosne bær: Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle frosne bær skal varmebehandles/koges op.

For at være sikker på at al eventuel virus på de frosne bær er dræbt, skal frosne bær koges et minut.

Friske bær: Friske bær skal ikke koges inden anvendelse, men det er dog stadig vigtigt at skylle de friske bær grundigt og være kritisk, i forhold til hvor bærrene er produceret.